fredag den 28. august 2015

Serigrafisk tryk på bluse

Min svigerinde, Stine, kom med en avis fra 1964 - tror den var fra Ringkøbing. Vi fotograferede de overskrifter vil ville brug i vores tryk, og fik dem sat sammen, som vi gerne ville. Til sidst skulle der findes en passende tekst, der samlede det hele. Selvfølgelig skulle der stå sixty-four.

Næste projekt må laves med en lokal avis - mon ikke den kan lånes et eller andet sted?

mandag den 29. juni 2015

Malerier - efter kursus hos Mette Lindberg

I foråret købte jeg 11 videoer af Mette Lindberg. Her gennemgår hun trin for trin, hvordan man bygger et maleri op, men også hvordan man igen bryder det ned.
Nedenfor kan du se de malerier jeg er mest tilfreds med.

Det øverste er udlånt på ubestemt tid til en kollega. 80x80.

De to andre er en fødselsdagsgave til Amalie, min datter, som er flyttet hjemmefra. 60x80.

Jeg har svært ved at skille mig af med malerierne, men ved at låne dem ud, kan jeg jo altid hente dem hjem igen.

Hvis du googler Mette Lindberg, vil du se, at selv om teknikken er den samme, så er malerierne vidt forskellige. Det er faktisk ikke let at kopiere andre - jeg synes i hvert fald det er svært.

I øvrigt kan jeg varmt anbefale Mettes videoer - de koster 1000 kr.