søndag den 22. december 2013

GIVE AWAY - snart sidste chance for at deltage

I morgen mandag kl 21er det sidste chance for at deltage i bloggens første GIVE AWAY.
Kom nu og vær med - vil så gerne af med min præmier.





fredag den 13. december 2013

NU SKAL DET VÆRE - GIVE AWAY

Nu skal det altså være - min første GIVE AWAY

I oktober, da bloggen fyldte 1 år, lovede jeg at skyde en GIVE AWAY igang.
Lyder meget enkelt, hvilken det også er, men når man har andre ting i hovedet, kan det virke uoverskueligt. Efteråret er som regel den tid på året, der byder på flest møder og udfordringer i folkeskolen, når man er lærer.

Nu hvor juleferien er tæt på, er der overskud til alt - næsten.

De ting du kan vinde er selvfølgelig egne kreationer af forskellig slags.






1.  2 stk.strudselæbepomader, 110 gram strudsecreme og 1 stk.strudsesæbe.
Strudsecreme er fantastisk til TØR hud.

2.  En alfabetpude eller en pude med hyppige danske ord. Skriv hvad du helst vil have. Du vælger selv farve, når du vinder.

3.  Et håndtrykt serigrafisk billede i A3. Skriv du helst vil have.


For at deltage skal du skrive en kommentar, hvilket giver dig 1 lod.
Du får endnu et lod for at melde dig som fast læser, og så er der såmænd også et lod for at dele med dine venner på Facebook - altså du kan højst deltage med  lod.
Skriv i din kommentar, hvor mange lod du deltager med, og hvilken gevinst du helst vil vinde.

Den 23. DECEMBER kl. 21 trækker jeg den heldige vinder.

Håber at mange har lyst til at deltage.

God weekend til alle. Knus Inken













torsdag den 5. december 2013

Min første undervisningsvideo til forældre




Sjovt, hvad man kan lave med en ipad - og sjovt, at det er ens børn, der skal hjælpe en med det. Mon jeg må tage min søn med på arbejde efter august 2014, hvor vi skal tilbringe al vores arbejdstid på skolen? OG mon jeg må låne hans ipad?
Nå, jeg fik da lært lidt i dag. Nu glæder jeg mig til at lave en ny - skal bare lige finde på noget, der er interessant for andre.
Nyd min første video, min sangstemme og ikke mindst mine kragetæer. 
Inken

lørdag den 23. november 2013

Glimt fra juleudstillingen på Cathrinesminde Teglværk

 For ti år siden og en del år frem, havde vi en stand på Cathrinesminde Teglværks juleudstilling de sidste to weekender i november. Det var en hård tid, og for nogle år siden sagde vi stop, for at have bedre tid til juleforberedelserne hjemme i familien.

Rasmus på 11 år, mindes tiden som en dejlig tid, hvor han som ganske lille gik rundt med skilte på mave og ryg, og reklamerede for strudsecreme. Julemanden kom også forbi, og hvem kan sige nej til en lille slikpose fra selve julemanden?

I år kom han og bad om at få en stand på teglværket. Vi fik lavet en stor gryde creme, fandt gamle krukker frem, som Katrine fyldte, og så har de ellers haft travlt med at sælge creme og andre gode sager.

Deres oplevelse er helt klart, at det er cremen folk er interesseret i. Undrer mig, at der ikke er mere interesse for mine puder, især Alfabetpuden og puden med Hyppige danske ord.


I






mandag den 18. november 2013

Hyppige danske ord.......

Så  er jeg klar til at vise mit nyeste tryk - en spiral med DANSKE HYPPIGE ORD. Man snakker ofte om de 120 hyppigste danske ord, men i dette tilfælde er der lidt flere. Jeg har dog ikke talt dem endnu! Meningen med spiralen er, at den skal trykkes på en pude, som børn kan blive klog af at have på deres værelse eller i sofaen. Børn kan ikke lade være med at læse, hvad der står på puden.

Hvordan får man lige så mange ord til at danne en spiral? Det kunne photoshop ikke - jeg kunne i hvert fald ikke finde ud af det. 

Vidste at Heidi, som jeg har gået i klasse med for over 30 år siden, har to dygtige døtre, der arbejder med sådan noget. Sms, ringe ringe, og Anna var klar til at klare opgaven.

MEN hold da op, hvor er den svær at trykke uden at farven løber ud(som man kan se på billedet). Måske, måske ikke er det farven, der er for tynd. Det er det, der skal arbejdes med den kommende tid.

Et andet tryk, som også er nyt, er EDDERKOPPEN. Jeg har leget med den i photoshop tidligere, men først nu har jeg fået lavet en ramme, så jeg kan trykke den på papir og andre materialer. Nogle synes det er et lidt  ubehageligt dyr at have hængende, men jeg kan godt lide det, muligvis fordi jeg har set edderkoppen i virkeligheden. Den har nemlig siddet foran mit køkkenvindue.

Natsværmeren har jeg skrevet om tidligere og vist rigtig mange gange. Den har jo siddet på mit vindue og kigget ind til mig på mit kontor.

Beklager kvaliteten af mine billeder - jeg glemmer at fotografere dem inden de sættes i ramme. Billederne er 30x40 cm.

Jeg har endnu et nyt tryk. Det er en plante fra Tivoli i København, som jeg har leget lidt med. Der skal jo også være noget at vise næste gang :-)

God aften til alle. 
Inken






søndag den 3. november 2013

Alfabetposer

Så er der alfabetposer til børnehaveklassen på Dybbøl-Skolen. Alfabetet er trykt på skoposer fra Søstrene Grene. På "bagsiden" er der et dødningehoved.
Vi havde besøg af min mands nevø Jens, som var så sød at hjælpe til.
Jeg har også lavet disse poser til min egen klasse, men de ligger altså stadig på hylden. Meningen var, at de skulle med børnene hjem efter bogstavgennemgang, og børnene skulle så efterfølgende medbringe en hemmelig ting, som starter med gårsdagens bogstav.

Jeg har igen fået en god ide - en spiral med ord. Min hjerne står desværre ikke stille på det område - kan ikke lade være. Hvordan den skal bruges forbliver en hemmelighed lidt endnu. Når den er helt klar, skal jeg nok vise den her på siden - forhåbentlig inden for den næste uge.

Ha´ en skøn uge.

Knus Inken

lørdag den 26. oktober 2013

Porcelænskrus

Kreativiteten har stået stille alt for længe.
Min gode veninde og forhenværende kollega Helle flytter hjemmefra - hun er kun 26 år.
Hun ønsker sig disse krus, som jeg har malet for nylig. Dejligt når andre kan li´ de ting man laver.

Har været til kreamesse i Fredericia i dag. Ikke meget nyt, men tasken blev alligevel (næsten) fyldt med mærkelige ting, bl.a limfarve, som Anna Birte introducerede os for.

Fortsat god weekend til alle.
Inken


torsdag den 19. september 2013

Natsværmer igen igen




Så har jeg leget lidt med min natsværmer igen. Det er simpelthen den jeg vender tilbage til igen og igen. Tænk at det er en lille bitte natsværmer, der har siddet på mit vindue sidste sommer. Højest 2 centimeter lang og så alligevel så detaljeret. Kan du se øjnene - hvad kigger den mon på?
Jeg er faktisk rigtig godt tilfreds med disse to billeder. Hvad synes du om dem?
Rigtig god weekend om ikke så længe. Knus Inken

onsdag den 7. august 2013

Sommerfugl

Det kribler og krabler og blafrer i lamper, på vinduer og i loftet.
Over alt er der flyvende insekter.

Denne sommerfugl sad på en indvendig glasdør i går. Efterhånden ved børnene, hvad jeg går efter, når jeg søger motiver til mine billeder, så Rasmus var hurtig til at kalde på mig.
God weekend til alle, når den rammer lige om lidt - glæder mig til at sige goddag til min nye første klasse på mandag.

Inken


onsdag den 31. juli 2013

Det kribler og krabler.......


Min søster har fået ny farve i sin stue, og nu mangler hun billeder, der passer til.

Der skal laves 5-6 styk, og vi har besluttet, at edderkoppen er gennemgående i alle billeder - på den ene eller anden måde. Størrelsen skal være ca. A5 og rammen skal være sort.

Edderkoppen, som jeg har skrevet om i et tidligere indlæg, har jeg selv fotograferet.

Foreløbig har jeg lavet disse to. Ville du hænge edderkopper på dine vægge?

Ha´ en god dag.

Inken

søndag den 28. juli 2013

Dots og serigrafi

Om ikke lang tid åbner det nye bycenter Borgen i Sønderborg, og endelig kommer Søstrene Grene til byen.
I sidste uge fandt jeg disse neonfarvede dots i  Søstrene Grenes butik i Kolding.

Ærligt, så er den ene grønne dot photo shoppet på - men på originalen har jeg klistret en ekstra på efter fotografering - kunne se der manglede noget.

Først har jeg sat klistermærkerne på papiret, og derefter har jeg trykt træet på med en serigrafiramme. Træet står foran hotelværelse 211 på Hotel Ku´damm i Berlin, hvor vi var i februar måned.

Hvilket billede kan du bedst li´?


En serigrafiramme er skøn at sidde i, synes Missi.





mandag den 8. juli 2013

Photoshop

Er konstant på jagt efter motiver til serigrafitryk.
De to sidste er en fed edderkop, som havde lavet et stort spind foran mit køkkenvindue. Desværre kunne min søn og hans venner ikke lade den leve i fred, idet de gav den godt med vand, da jeg ikke var hjemme - dumme drenge!
Korncirklen, eller rettere rapscirklen, består af en enkelt gren fra en rapsplante på skansen, som jeg har kopieret otte gange og har sat sammen til en cirkel.
Indtil videre findes disse kun i computeren, men jeg tror de skal over på en serigrafiramme, så jeg kan trykke min egen dug eller mit eget sengetøj.
Fortsat god ferie til jer der ude.



tirsdag den 25. juni 2013

Årets studentergave

Min ældste datter, Amalie, er blevet student i dag, og derfor kender jeg rigtig mange studenter, som skal have en lille gave.
 
Som altid er jeg i sidste øjeblik, så først i går fik jeg købt blindrammer, sat væv på og smurt vævet ind i fotoemulsion.
 
 
Havde i længere tid en plan om, at der skulle en Hoptimist på puderne samt en lykønskning, men det lykkedes simpelthen ikke at tage et foto, der kunne bruges.
 
Resultatet blev, som du kan se på billederne. Jeg er faktisk rigtig godt tilfreds med resultatet.
Jeg kunne også bare købe en lille gave til studenterne, men jeg synes det er sjovere at lave den selv.
 
Hvorfor altid puder?
Det er fordi de er nemme at arbejde med, kvaliteten er god i forhold til prisen, og de kræver ingen symaskine.
 
 


 
Kunne dog ikke lade være med at købe et par t-shirts til Amalie og hendes veninde.

 
Måske trykket er lidt for bredt i forhold til t-shirten. Det ved jeg så til næste gang.
 
 

tirsdag den 11. juni 2013

Daybed

Endelig kom dagen, hvor manden tog til Kina på forretningsrejse, og jeg kunne i al åbenhed lave en DAYBED, som jeg længe havde fablet om.
IKKE TALE OM, var min mands svar altid. Nu havde vi fået en hængekøje, og det måtte være nok. Gør lige opmærksom på, at vi er 5 personer i husstanden!
I går revnede hængekøjen dog, og jeg har nu foreslået min mand, at vi laver en mindre DAYBED til den anden terrasse - tror faktisk ikke han synes ideen er så tosset!





 

Jeg kom tilfældigvis forbi en container, hvor der stod to meget store paller. Gik ind i butikken og spurgte en ganske ung arbejdsdreng, om jeg måtte få pallerne - skyndte mig at sige, at jeg gerne ville give lidt for dem. En kasse øl, og pallerne var mine.

Hjem og hente trailer og to stærke piger - manden var jo ikke hjemme!

Nu var far jo ikke hjemme, men Rasmus(min søn på 10 år) vidste præcis, hvor vi skulle finde skruer og skruemaskine i fars værksted. Bits´ene blev fundet og prøvet i skruerne, og så gik Rasmus og hans ven Anders i gang med at skrue hjulene på - jeg hjalp dog lidt.
Desværre var jeg for nærrig i forhold til hjulene, og fik købt hjul, der ikke kunne drejes. Rigtig dumt, men købte nye i Ikea, som nu venter på at blive sat på. Dog har vi ikke haft brug for at flytte sengen, så indtil videre har de fungeret fint.

Jeg havde advaret Torben(manden), mens han var i Kina, at jeg ville lave noget helt vildt mens han var væk.
Den nye Daybed står foran huset - lige ved hoveddøren. Torben kommer hjem og går meget ledende rundt i huset. Til sidst spørger han, hvad det er jeg har lavet. Tænk at han er gået forbi en Daybed på 120x240 uden at se den. Han sku´ vist bestille tid hos Louis Nielsen.

Inspirationen har jeg oprindelig fra www.tinadalboege.dk, men inden jeg fik snøvlet mig færdig, har www.anettelyskjaer.dk og www.bettinaholst.dk også været i gang. Kig ind på deres sider og bliv inspireret.

mandag den 20. maj 2013

Alfabetpuder

Pinsen har budt på hårdt arbejde i haven, specielt for Torben. Vores have er blevet 30% større efter han har fjernet masser af buske og træer - de har kun generet os de sidste 15 år.
Nu venter vi på, at græsset spirer, og at vi kan bygge et værksted. Det vi har nu, er højst to kvadratmeter.
 
Jeg har hjulpet, hvor jeg kunne, men tiden blev også til at lege lidt med serigrafirammer, puder og farver.
 
Min plan har længe været, at lave læringspuder til børnene i den klasse, jeg forhåbentlig skal have næste skoleår - fagfordeling er endnu ikke afsluttet. Det er foreløbig endt med en ALFABETPUDE.
 
Tænker at børn kan sidde og hygge i sofaen med far eller mor og stille og roligt begynde at interessere sig for alfabetet. Senere leges med bogstaver og ord, som senere måske kan staves. 
 
Måske ender det med børnene får en ALFABETPOSE, som de, som bogstavindlæringen skrider frem, kan samle ting i, der begynder med et bestemt bogstav.
 
Det store træ på en af puderne, har jeg faktisk udsigt til fra min terrasse. Træet står på Skanse X i Dybbøl. Det var der vi kæmpede mod tyskerne i 1864 - og den krig Mallebrok døde i.
 
Natsværmeren på en af de andre puder, har siddet og luret på vinduet til mit kontor sidste sommer. Der sad jeg aften efter aften og tog billeder af alle de insekter, som var nysgerrige. Jeg sad selvfølgelig ikke kun og ventede på insekterne, men kameraet stod klar, hvis de skulle komme.
 
Er du interesseret i en af puderne, så koster de 75 kr. Portoen betaler jeg. Inderpuden skal du dog selv købe.
 
Puden er 40x40 cm, silkelook og 100% polyester. Den kan vaskes ved 40 grader.
Send en mail på inkenmarie@gmail.com 
 
 
 











tirsdag den 14. maj 2013

De første tryk

Så har jeg fået styr på at lave mine egne serigrafirammer.  De er endda rigtig fine.
 
Har haft store problemer med at sætte vævet på rammen. Jeg skal bare have én til at føre hæfteklammepistolen, så jeg selv kan holde vævet stramt.
Min søn på 10 år er allerede ved at være ekspert i at mærke, om vævet sidder stramt nok.
Jeg har også fået styr på at smøre fotoemulsionen på efterfølgende.
 
Belysning er også blevet nemmere. Ikke noget med mørkelægning af badeværelset og brug af rødt lys. Nu foregår det i køkkenet ved højlys dag. 
 
En skøn følelse, når tingene bare virker. Jeg synes det er sjovest, når jeg selv laver motivet. Det kan enten være et fotografi jeg selv har taget eller noget jeg selv har tegnet/skrevet.
 
 
Nedenfor ser du nogle af mine første tryk. 
 
 
 
En rigtig personlig tøsepude. Lavet få timer inden den skulle bruges til en konfirmation.



Betræk til en pude. Det øverste motiv fandt jeg i avisen, og det nederste har jeg selv tegnet. Begge er efterfølgende overført til serigrafiramme.