tirsdag den 19. februar 2013

Photo Shop på den fede måde........

Spørg lige, om jeg er glad i dækslet.
 
I mange år har jeg haft lyst til at lære at photoshoppe. Først for et års tid siden, fandt jeg Rikke Roger Reif fra Århus på www.enartkunst.dk, som underviser i dette. Desværre måtte Rikke melde fra to gange på grund af sygdom.
 
MEN i weekenden var jeg så på kursus med 4 andre kreative piger. Hold da op, hvor lærte vi meget. Rikke er en fantastisk dygtig underviser, og der blev bare arbejdet koncentreret i de 14 timer vi var sammen. Pauser havde vi ikke tid til. Selv på hotellet om aftenen kunne jeg ikke lade være.
 
Weekenden inden var jeg i København, hvor jeg fik taget et hav af fotos, som kan bruges som baggrunde.
 
Baggrunden på billedet med lille Augusta, er loftet på Københavns Hovedbanegård. Bøgerne på det andet billede, er fra en antikvarboghandel, og dækslerne på det sidste billede er fra Berlin.
 
Glæder mig til at arbejde videre med dette skønne program. Tag et kig på Rikkes hjemmeside og se, hvor dygtig hun er, og hvad hun kan tilbyde af kurser og andet.
 
Knus til alle
Inken
 
 
 





Ingen kommentarer:

Send en kommentar