søndag den 24. april 2016

Porcelæn igen

Tålmodigheden er lille, når jeg ved mit porcelæn er tæt på at være færdigbrændt.

Glæden er stor, når jeg ser det færdige resultat, og især når jeg synes det er vellykket.

Jeg får virkelig gjort mig nogle gode erfaringer, både i forhold til forme og i forhold til selve støbningen.

Når jeg går igang med sådan et projekt, går jeg all inn.

Jeg skal ikke bare lave seks ens krus, og så er det det. Jeg skal lave rigtig mange forskellige krus, krus der revner, krus der er for tynde, krus der først revner efter et par gange i opvaskemaskinen.
Der er alle de 'fejl' der gør mig dygtigere.

Næste projekt er at bruge erfaringerne i min 3. klasse. Der er købt støbeporcelæn,ler og underglasurer. Min plan er at eleverne skal prøve at støbe og ikke mindst dekorere med underglasurfarve. Af leret skal vi lave totempæle, som skal pynte i skolens forhal.
Første projekt er dog at prøve skolens keramikovn af.
Jeg skal nok vise, hvad vi får lavet i 3. klasse.

1 kommentar:

  1. Spændende projekt Inken ��

    SvarSlet