onsdag den 9. april 2014

Syning af kjoler - ny dille

Har længe haft lyst til at sy mine egne kjoler. Jeg har bare haft svært ved at finde et nemt og hurtigt mønster. Da jeg endelig fandt et, drillede det i ærmegab og halsudskæringen. En belægning måtte der til, men hvordan laver man lige sådan en helt rigtigt?
Det kunne min søde kollega Mette, som har en fortid som skrædder, hjælpe mig med. Enkelt, men hvor tog det altså lang tid inden jeg fik spurgt om hjælp - og så tog det kun ganske kort tid i forhold til hele den formiddag, jeg havde sat af til det!
DET HJALP - nu har jeg lavet mine første to kjoler. En i søndags og en i dag. Det kribler i fingrene for at sy flere kjoler her til sommer. 
Men der er lang vej til den HELT perfekte kjole. Jeg kan jo selv se alle fejlene. Siger ikke til nogen, at jeg måtte afsted efter en ekstra meter lørdag morgen til et nyt forstykke, og at jeg så ikke kunne nå at få den på til fest lørdag aften.
Nu glæder jeg mig til påskeferien, hvor jeg kan sidde og lege ved symaskinen. Jeg skal også være kreativ med et par veninder.
Har forresten meldt mig til en demonstration af en overlocker i Stof2000. Heldigvis er det først om en måned, så det bliver i hvert fald ikke et impulskøb.

God påske til alle.
Inken

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar